Hvorfor er broen så dårlig?

DEN ER I STRID MED HELHEDSPLANER OG LANGSIGTEDE VISIONER

Helhedsplanerne og de langsigtede visioner for byens udvikling såsom “Den grønne kile” binder Jernbanebyen ved Vesterbro sammen med fælleden på Amager og videre til Amager Strand via gode cykel- og gangforbindelser.

De fire nøglebegreber i Københavns kommunes Cykelstrategi 2011-2025 er: Byliv, Komfort, Hastighed, Tryghed

I stedet for at følge de kommunale planer og visioner med en direkte forbindelse mellem fælled og metro og videre til Amager Strand, vil den valgte broplacering sende 25.000 daglige cyklister ud på en snørklet omvej, hvor der ikke er plads. Igennem en kanalby med smalle ensrettede gader, tre farlige 90º sving, forbi træbrygger, restaurationer og to daginstitutioner og over en stejl bro.

Det er uforståeligt al den stund, at en bedre, fravalgt løsning skaber en lige, enkel, komfortabel og direkte rute fra Vesterbro til Amager fælled via Enghave Brygge metrostation.

Den valgte placering ligger ikke i tråd med de langsigtede helhedsplaner og er placeret "skævt" i forholdet til fx. Den Grønne Kile, hvilket tvinger trafikken igennem et tætbeboet område som ikke er forberedt til det. (Originalillustration: COBE)

I stedet for at vælge den direkte og logiske placering i overensstemmelse med kommunens egne helhedsplaner og visioner, skaber man en snørklet og farlig omvej

DUMPER PÅ SAMTLIGE BROTEKNISKE FORHOLD

Den valgte placering dumper - som den eneste af de oprindeligt 11 forslag - på alle brotekniske forhold i Teknik og Miljøforvaltningens egne foranalyser. Alle øvrige forslag lever op til samtlige krav.

Nu bliver det teknisk men hæng lige på: I foranalysen understreges det, at man kun vil acceptere landingspunkter, der er umiddelbart overfor hinanden (max vinkel 15 grader). Landingspunkter skal minimum have en afstand på 210 meter og en maksimal hældning på 40 promille, så broen ikke bliver for stejl.

Den valgte løsning er imidlertid placeret på det smalleste sted i havneløbet (140 m) og med landingspunkter, der er væsentligt forskudt, gør, at broen ikke lever op til kravene: Linjeføringen snor sig i et bredt S over havnen som tager udsyn fra havnekajen og er til gene for sejlende. Og med samme stejle hældning for cyklisterne, som man har dårlig erfaring med fra Bryggebroen og Lille Langebro. Det er den dårligste løsing for dårligt gående, kørestolsbrugere og cyklister, og farligt, fordi cyklisterne kører i meget forskellige tempi op ad broen og alt for hurtigt ned ad.

Broen bliver med andre ord både for stejl og for skrå og vil genere både cyklister, barnevogne, ganghæmmede mv. og sejlende i væsentlig grad.

(Billede: KK fra foranalysen)

DEN MARKANT MEST KLIMABELASTENDE LØSNING

Broen indgår ikke i lokalplanerne for den færdigbyggede del af Enghave Brygge. For at få plads til den otte meter brede bro vil man genopfylde en af kvarterets nyetablerede kanaler, erstatte to helt nye kanalbroer og rive vejtræer og byrumsinventar op igen — en øvelse der synes helt absurd al den stund, at man samtidig går i gang med at grave nye kanaler 200 meter nede af havneløbet. Her anlægges snart en ny kanalby, der huser den metrostation, som broen til overmål skal nå. Alt i alt er det en enorm ekstra klimabelastning, som både er unødvendig, går imod den grønne dagsorden og er rigtig dårlig brug af kommunens penge.

DUMPER PÅ TRAFIKSIKKERHED

Den valgte placering er den farligste. Hvor alternativet giver en lige og direkte adgang til metroen og videre til fælleden, Jernbanebyen og Vesterbro, vil denne løsning medføre tre skarpe 90graderssving for cyklisterne, noget, man ellers stærkt fraråder. Man vil føre trafikken forbi to daginstitutioner, og med kun to broer videre ind til fastlandet, der på ingen måde er dimensioneret til mere trafik, end den kanalbyens egne borgere genererer.   

BRO MIDT IMELLEM TO METROSTATIONER LØSER IKKE DET PROBLEM, DEN ER SAT I VERDEN FOR  

Alt i alt skal en kvart milliard af kommunens penge ikke bruges på en stejl, farlig og omvejsskabende bro. Broen skal give det sydlige Islands Brygge adgang til sydhavnsmetroen og Sydhavnens borgere adgang til Fælleden, således som formålet ved denne bro blev formuleret i udgangspunktet. 25.000 anslåede daglige cyklister skal ikke sendes på kryds og tværs igennem en tæt bebygget kanalby, som ikke kan rumme trafikken, igennem tre 90graderssving og forbi to daginstitutioner. Broen skal bygges der, hvor den giver mening i forhold til de langsigtede planer for cykelbyen København, og hvor den løser behovet bedst for dem, der skal bruge broen i hverdagen.

Hvorfor er den blevet valgt,

hvis den er så dårlig?

POLITIKERE ER BLEVET VILDLEDT

I beslutningsresumeet til politikerne anbefaler forvaltningen den løsning, der ifølge deres egen analyse får dårlige karakterer; De omtaler konsekvent og fejlagtigt løsningen som ”lokalplanløsningen”, og kalder den anden mulighed for ”alternativt løsningsforslag”; De glemmer at fortælle, at broen (som den eneste) dumper på samtlige brotekniske forhold; Til sidst halverer de til overmål pointscoren for den bedste løsning under dække af, at ”området endnu ikke er projekteret”, på trods af at det i analysen bliver fremhævet som en fordel, idet man derved kan indtænke broen i området, inden det bygges til; De skriver, at interessenterne er blevet hørt, men det er kun rigtigt for den ene side af havnen, den anden har man afvist at tale med.

HVOFOR HAR FORVALTNINGEN VILDLEDT POLITIKERNE?

Hvem ved.

Måske fordi den vicedirektør, der var ansvarlig for udformningen af sagsfremstillingen, var inhabil. Da det kom frem, trak han sig fra sagen, men materialet er uændret.

Måske fordi By & Havn til et møde i april 2023 har sagt til forvaltningen, at de ikke ønsker broen i den ubebyggede del af Enghave Brygge, hvor metrostationen kommer, fordi det vil mindske deres potentiale for indtjening ved salget af grunden til en entreprenør.

Måske fordi forvaltningen på et formøde med analysens rådgivere kaldte det “en politisk hvepserede” at foreslå en landing ved Nokken eller roklubberne, selv om linjeføringerne her var bedre og ville give en mere sikker og grøn cykelrute.

Uanset hvad den bagvedliggende grund måtte være, er det ikke i orden: Broen koster en kvart milliard og skal holde i 100 år. Hjælp os med at få den bygget det rigtige sted! 

KONTAKT OS